job
Montagemedarbejdere med håndværkserfaring til maskinopbygning
Montagemedarbejdere med håndværkserfaring til maskinopbygning
Har du hænderne skruet rigtigt på? Har du erfaring som håndværker? Så har vi netop nu ledige jobs til fast ansættelse i vores montageafdeling i Gram i Sønderjylland.
Jobbet:
Stillingen indebærer en varierende arbejdsdag, hvor dit job består i montage af større emner, brug af håndværktøj, tilpasning af emner, kvalitetskontrol, truckkørsel og evt. kranbetjening.
Du vil modtage grundig introduktion til arbejdsopgaverne når du starter.
Din baggrund:
Det er afgørende, at du har baggrund som håndværker. Du kan være faglært, f.eks. mekaniker, elektriker, VVS’er, smed eller lignende – eller være oplært i montage af mekanik eller opbygning af maskiner på anden vis i en virksomhed med lignende opgaver.
Vi forventer at du:
- Er fagligt dygtig og kan arbejde selvstændigt med dine opgaver
- Tager ansvar for at arbejdet udføres kvalitetsmæssigt korrekt og til tiden
- Kan arbejde med tegninger
- Kan begå dig på dansk, tysk eller engelsk
Arbejdssted:
Fortrinsvis på firmaets adresse: Industrivej 15, 6510 Gram.
Arbejdstider:
Mandag til torsdag kl. 06.30-15.00, fredag 06.30-12.05.
Efter oplæringsperioden vil der være mulighed for at komme på 4-dags uge på daghold.
Løn:
Efter aftale.
Stillingstype:
Fast stilling.
Ansøgning:
Send ansøgning og CV til vores værkfører Erik Jensen på e-mail: ej@pl-i.dk.
Om firmaet:
P. Lindberg Industri A/S er en mere end 160 år gammel virksomhed, der har udviklet sig fra at være en lokal smedje til en moderne produktionsvirksomhed, som favner store industrikunder, hvor især vindsektoren er stærk repræsenteret. Kvalitet er en vigtig del i hverdagen og vi er certificeret i henhold til ISO 9001, ISO 3834 og EN 1090. Derudover arbejder vi aktivt med miljø og arbejdsmiljø, og vi er certificeret i henhold til ISO 14001 og ISO 45001.
Vi oplever stor vækst og er for nyligt flyttet i nye lokaler i Gram, hvor vi beskæftiger ca. 50 medarbejdere.